Værdisæt og Antimobbestrategi

En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier, skal sikre, at eleven oplever:

Vi vil med vores antimobbestrategi sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rævebakkeskolen. Den skal hjælpe os med, at vi lever op til vores mission med at skabe læringsmiljøer, der sikrer at eleverne har mulighed for at lykkes både fagligt, socialt og personligt. På Rævebakkeskolen udvikler vi inviterende fællesskaber.

På Rævebakkeskolen arbejder vi med det menneskesyn, der er formuleret af den amerikanske psykolog, Ross Green: ”Børn gør det godt, hvis de kan”.

Udviklingen af de sociale, følelsesmæssige og personlige kompetencer sker i relationen med andre mennesker, da det er i samspillet, at eleven oplever fx sociale spilleregler og har mulighed for at øve sig. I disse relationer støttes eleverne af de voksne, så de øver sig i trygge omgivelser, hvor de får den nødvendige hjælp. Det er de voksne, som er ansvarlige for relationen og afstemmer sig i forhold til eleven, hvilket skaber de bedste betingelser for et samspil, som er optimalt i forhold til at fremme udvikling.

Det betyder:

• at de voksne er nærværende, empatiske, rummer elevernes følelser, griber deres initiativer og viser dem retningen.
• at de voksne møder eleven på det trin, hvor denne er nået til i sin udvikling (zonen for nærmeste udvikling) og tager afsæt i dette i forhold til den fremadrettede udvikling.
• at de voksne tilstræber at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer, nysgerrighed, interesser, og erfaringer og dermed sikre, at det bliver meningsfuldt for den enkelte elev.

Vi vil kvalificere vores kerneydelse ved konstant at have fokus på den gode specialundervisning og det sunde barn.

Den gode specialundervisning karakteriseres ved at have blik for elevens potentiale og gennem individuelle mål sikre udvikling af kompetencer.

Den gode specialundervisning har fokus på udvikling af elevens evner til at indgå i sociale fællesskaber.

Den gode specialundervisning har det gode teamsamarbejde som forudsætning.

Arbejdet med ”Det sunde barn” karakteriseres ved at have fokus på både bevægelse, kreativitet, sundhed, kost og personlig trivsel i barnets hverdag.

Vi stiler efter, at barnet erkender sine evner og potentialer samt finder glæder ved egen mulig livsbane.

På Rævebakkeskolen vægter vi social og personlig udvikling meget højt og derfor har vi faget Social læring på skemaet.

Elevernes personlige og sociale kompetencer er – på linje med de faglige kompetencer – lige så afgørende for, at de forlader skolen med de nødvendige forudsætninger for at kunne ”indgå som aktive og demokratiske medborgere i det danske samfund”, som det fremgår af formålsparagraffen i folkeskoleloven.

Ved at vælge denne tilgang i de sidste år i elevernes tid i folkeskolen, vil hver enkelt elev få mulighed for at udvikle det bedste fundament for at opnå selvforståelse, selvværd og handlekompetence

Faget tager udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf §1 om elevens alsidige udvikling og har som formål:

• At eleven forstår sig selv som individ og som en del af fællesskabet
• At eleven bliver opmærksom på, hvordan andre mennesker forventer, at man agerer, også på sociale medier
• At eleven opnår forståelse for egne ressourcer og udfordringer
• At fremme elevernes evne til at bruge tillærte sociale færdigheder både personligt og i samspil med andre
• At eleven opnår følelsen af ejerskab og motivation, når der udarbejdes individuelle og fælles strategier
• At fremme elevernes evne til at bruge tillærte sociale færdigheder både personligt og i samspil med andre – også på sociale medier

Det er Rævebakkeskolens vision at skabe et digitalt læringsmiljø, hvor alle elever bliver udfordret optimalt på deres digitale evner

Skolens elever arbejder med teknologier, der tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og behov samt opgavens art. Alle elever på skolen har en IT enhed – enten en PC eller en iPad og alle klasser har interaktive tavler. Skolen anvender en hel del digitale undervisningsprogrammer. Eleverne skal bl.a. opfylde færdigheds- og vidensmålene: ”Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen” og ”Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder”. I ungemiljøet er der et særligt fokus på håndtering af de sociale medier herunder forebyggelse af digital mobning.

Vi stiler efter høj forældreinvolvering og -samarbejde. Af folkeskoleloven fremgår det, at ”elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål” (folkeskolelovens § 2).

Foræl­drene er en ressource og en oplagt samarbejdspartner, også med henblik på ungemiljøet. Dialog og samarbejde er en forudsætning for forældrenes mulighed for at involvere sig. Der er i ungemiljøet afsæt ekstra tid til skole/hjem samarbejdet, hvor også Ungdommens Uddannelsesvejledning deltager.

Kerneværdier i praksis:

Ovenstående værdier er en tydelig del af hverdagen på Rævebakkeskolen.

Der er implementeret tydelig vision, mission og rammer for både ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Vi har udarbejdet en lang række politikker, mål og alle afsnit på skolen arbejder ud fra fælles rammesætning. Det kan i denne sammenhæng fremhæves, at der er udarbejdet fælles social læringspolitik, voldspolitik og it-strategi.

Som skole forventer vi, at alle medarbejdere/teams arbejder med principperne i Low Arousal i mødet med eleverne og problemskabende adfærd. Low Arousal kan sammenfattes i følgende 11 teser

1. Find ud af hvem der har et problem
2. Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det
3. Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen
4. Den, der tager ansvar, kan påvirke
5. Børn lærer ingenting af at mislykkes
6. Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde
7. Alle gør hvad de kan for at bevare selvkontrollen
8. Affekt smitter
9. Konflikter består af løsninger
10. Pædagogisk arbejde er at stille krav på en måde, der virker
11. Man bliver leder, når nogen følger

Vi arbejder aktivt med principperne beskrevet på www.LowArousal.dk / Jakob Lentz.

Vi forpligter hinanden gennem det gensidige samarbejde. Det er således ledelse, medarbejdere, bestyrelse, forældre og elever, der er inddraget. Det er ledelsen, TRIO-gruppen og MED-udvalget, der beslutter de givne rammer, der tillader at ovenstående kan lade sig gøre i praksis.

Der er teammøder ugentligt, der sikrer, at vi kan udvikle det professionelle miljø omkring børnenes udvikling og læring samt sikre den udviklende feedback.

Sådan sikrer vi, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen:

Værdiregelsættet indgår i vision, mission og rammer samt tydeliggøres via de nærværende politikker på Rævebakkeskolen. De gennemgås årligt og revideres via MED-udvalget og skolebestyrelsen.

Sådan sikrer vi ejerskab omkring værdiregelsæt blandt alle på skolen:

Forankringen sker via vores pædagogiske udviklingsmøder på skolen. Ledelsen og MED-udvalget tager ansvaret for at dette bliver udmøntet. Elevernes stemmer bliver hørt, anerkendt og inddraget både via det daglige liv på skolen samt ved det organiserede elevrådsarbejde. Værdisættet gennemgås i skolebestyrelsen, og der henvises til den via forældremøder på skolen.

Hvad gør vi, hvis værdiregelsættet ikke overholdes:

På Rævebakkeskolen arbejder vi med det menneskesyn, der er formuleret af den amerikanske psykolog, Ross Green: ”Børn gør det godt, hvis de kan”.  Det samme gør sig gældende for de voksne, der via deres adfærd og udlevelse af værdier, er de vigtige rollemodeller i hverdagen. Når værdiregelsættet ikke overholdes foretages de fornødne initiativer i fællesskab med ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Eksterne samarbejdspartnere kan inddrages via vejledning, supervision og sparring. Det er ledelsen, der er tovholder på dette.

Antimobbestrategi (revideret august 2022)

Formål:

Vi vil med vores antimobbestrategi sikre alle elevers trivsel i deres skolegang på Rævebakkeskolen. Den skal hjælpe os med, at vi lever op til vores mission med at skabe læringsmiljøer, der sikrer at eleverne har mulighed for at lykkes både fagligt, socialt og personligt. På Rævebakkeskolen udvikler vi inviterende fællesskaber.

Målsætninger:

Alle ansatte på Rævebakkeskolen er gode rollemodeller for eleverne.

Vi arbejder kontinuerligt med læringsmiljøer inden for det faglige, personlige og sociale felt. Skolen har en bred vifte af inviterende fællesskaber, så alle elever har mulighed for at være en del af både et fagligt og socialt udviklende fællesskab. Alle elever hører til i en stamklasse. Der ud over tilbydes alle elever:

• Fag på tværs
• Trivselsbånd på tværs af hele skolen hver fredag
• Fælles morgensamling og fællessamlinger
• Valgfag
• Bevægelsesfag som løbeklub og ligafodbold
• Fælles kor
• Fælles emneuger, hvor målet er udvide sociale fællesskaber
• Årlig trivselsdag
• Højtidsaktiviteter der altid forgår i et tværfagligt samarbejde
• Legepatrulje i frikvarterne

Alle elever skal føle sig inkluderet, hørt og set samt føle de har en betydning for det store fællesskab. Vi taler via det gode samarbejde mellem elev og voksen, åbent med alle elever om, hvad der betyder noget for deres trivsel, glæde og ikke mindst om, hvad der kan gøre dem kede af det. Der arbejdes tydeligt med de sociale spilleregler og fællesskabets betydning samt hvad/hvordan den enkelte kan bidrage til dette. For at den enkelte elev kan trives og bidrage i fællesskabet, arbejdes der fokuseret med ydre styring og indre styring – social træning. Relationsarbejdet mellem voksen og elev og mellem elever fylder meget i det daglige arbejde – herunder konflikthåndtering og det sociale samspil. Her henvises til politikker for social læring, voldspolitik herunder håndtering af problemskabende adfærd samt low arousal.

Alle elever skal blive så dygtige som muligt digitalt herunder være kritiske forbrugere af sociale medier. Al undervisning skal tage udgangspunkt elevernes aktuelle digitale kompetencer. Brugen af it skal være en integreret del af elevernes skoledag som et middel til læring i alle fag. Som i al anden undervisning på skolen undervisningsdifferentieres under hensyntagen til elevernes forudsætninger og individuelle mål.

Det gode samarbejde mellem skole og hjem som ressource for elevens udvikling og trivsel. Der bør altid være et meget forpligtigende samarbejde mellem forældrene og skolens ledelse og medarbejdere. Det er af stor betydning for elevernes trivsel, at dette samarbejde er konstruktivt og meningsfyldt for både forældre og skole. Dette håndteres via telefonsamtaler, inddragelse i beslutninger omkring barnet, billeder/hverdagsfortællinger mellem skole og hjem vi ipad eller Aula. Skole hjem samtaler er også en vigtig del af skole- hjem samarbejdet. Her spiller meddelelsesbogen (tidligere elevplan) en aktiv del af samtalerne mellem skole  og hjem.

Hvordan vi definerer mobning:

Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber, som mangler noget positivt, at samles om og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.Vi er sammen om at udstøde andre fra fællesskabet.

Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet. At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen og på uddannelsessteder handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Digital mobning

Mobning på net og mobil kaldes også ”digital mobning” eller ”cybermobning.” Grundlæggende handler mobning altid om det samme, nemlig at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet eller gjort grin med. Men digital mobning på net og mobil har særlige kendetegn, som kan gøre mobning værre.

Kendetegn ved digital mobning

1. Tonen kan blive hårdere end i skolegården, fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.
2. Mobning kan foregår på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed og fred hjemme på værelset.
3. Dem, der mobber, kan være anonyme.
4. Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
5. Mobning kan være usynlig for de voksne.

Hvordan adskiller digital mobning sig fra anden mobning?

• Anonymitet– Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
• Stopper ikke– Digital mobning foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig, også udenom skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.
• Eksponering– Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
• Flydende roller–  I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.

Hvad vi gør for at forebygge mobning på skolen:

Ledelsen sikrer:

• Trivselsundersøgelsen udføres hvert skoleår
• At der arbejdes med skolens vision, mission og rammer i den pædagogiske praksis
• At den enkelte medarbejder føler sig støttet i arbejdet med læringsmiljøer både faglige, personlige og sociale
• At både elever, medarbejdere og forældre føler sig trygge i at kunne kommunikere positivt i både gode og dårlige tider.
• At der følges op på indsatser

Der udvælges hvert år indsatsområder, der støtter op om udviklingen af læringsmiljøer både faglige, sociale og personlige. Der støttes op omkring arrangementer, der skaber trivsel og udvikling af det sociale fællesskab.

Der prioriteres årligt lejrture, hvor der er fokus på arbejdet med individet i fællesskabet.

Rævebakkeskolen er en helhedskole, det betyder bl.a., at SFO er integreret i skoletiden. Der sikres derved en rød tråd mellem skole og pasning. Personalet er gennemgående i skole og SFO, derved er der en tydelig sammenhæng igennem hele dagen.

Derudover kan eleverne have mange forskellige udfordringer, både fysiske, følelsesmæssige og sociale. Disse elevers læring udvikles/fremskyndes, hvis de tilbydes et særligt tilrettelagt læringsmiljø. Eleverne profiterer af en tydelig struktur og et trygt, forudsigeligt miljø i små enheder med kendte lærere og pædagoger omkring sig. Ledelsen sikrer, at alle medarbejdere arbejder under rammer, der muliggør ovenstående bl.a. via ugentlige teammøder, fastlagte arbejdsplaner for både skole og SFO og udvikling af professionel kapital. Der er stort fokus på det udvidede forældresamarbejde.

Personale

Der lægges vægt på et rigt fællesskabsøgende miljø på skolen. Der er fokus på, at mange miljøer tilbydes den enkelte elev. Personalet omkring eleverne er altid opmærksomme på eleverne trivsel. Der observeres og forebygges både på individniveau, klassetrivsel og afsnitstrivsel.

Tegn, som der reageres på, kan være:

• Øget fravær
• Ofte hovedpine, mavepine eller lign.
• Ofte træt/søvnproblemer
• Manglende livsglæde, energi eller mod
• Fællesskabet udvikler pludselig et meget hårdt sprog eller nogle bliver tavs/indesluttet
• Virker ensom og isoleret
• Virker trist/ked af det
• Mister tilliden til andre
• Mister engagement og interesse for skolen
• Der er tydelige tegn i fællesskabet på dem og os
• Der dannes grupperinger i det frie rum i fællesskabet – her spiller frikvarter, projektarbejde, gruppearbejde en stor rolle
• Deltagerne i fællesskabet passer ikke på de fysiske ting
• Forandringer i de verbale/nonverbale sprog i klassen
• Præsterer dårligere ende vanligt i skolen fagligt, personligt eller socialt.

Udover observation benyttes samtaler, oplysninger fra kammerater eller henvendelser fra forældre/omsorgspersoner.

Det kan opdages via:

• Observation
• Samtaler
• Oplysninger fra kammerater
• Henvendelser fra forældre/omsorgspersoner
• Ved trivselsundersøgelsen

Elever

Eleverne udfylder trivselsundersøgelse hvert år. Eleverne er organiseret i elevråd fra indskoling til udskoling.

Forældre

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med forældrene, således at der tages udgangspunkt i elevens stærke sider for derigennem at styrke barnets selvværd og muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor alle kompetenceområder. Der ud over er det vigtigt:

• At man som forældre bakker positivt op om sine børns skolegang
• At man som forældre bakker op omkring sociale tiltag på skolen
• At man som forældre bakker op om skolens regler

Der er et udvidet forældresamarbejde på skolen. Her prioriteres det trygge rum, hvor vi er fælles om barnets udvikling, trivsel og læring.

Hvad vi gør for at forebygge digital mobning på skolen:

Ledelse

Skolen har en tydelig it-strategi. Alle elever har egen device – Ipad eller computer. Der er klare retningslinjer for brug af IT

Personale

Med udgangspunkt i konkrete situationer tager vi snakken om online adfærd og mobning på SoMe. Der undervises i materialet ”Dit liv på netttet”. De elever, der har været med i undervisningsforløb om netbrug eller webetik, fortæller at det har haft en positiv virkning for dem.

Digital etik og sprogbrug kan fylde meget i udskolingen. For dem som ikke er direkte involverede kan konflikterne på sociale medier fylde meget. Digital mobning og konflikter blandt klassekammeraterne fører ofte til en dårlig stemning i hele klassen, blandt andet fordi det er nemt for alle at følge med i, hvad der foregår på nettet, og der opstår tit alliancer og grupperinger som har rod i andres konflikter. Der kan også opstå en generel følelse af utryghed, fordi eleverne ikke ved, hvem der bliver det næste offer. Vi forebygger derfor digital mobning med de samme redskaber som ved mobning. Der tages hensyn til både individet og fællesskabets betydning for at vende oplevelser fra negativ til positive.

Elever

Eleverne bruger de voksne på skolen, når og hvis de oplever grænseoverskridende digital adfærd. De hjælper hinanden med at få det sagt højt. De deler oplevelser med hinanden.

Forældre

Forældrene er typisk interesserede i, hvad børnene laver i løbet af dagen og spørger ind til skole, fodbold og lektier. De taler om udflugter og madpakker og vil gerne høre om, hvad deres børn har lavet i timen. De glemmer dog ofte den side af børnenes liv, som fylder meget for dem – nemlig den digitale verden. I takt med at den digitale verden bliver mere og mere integreret i vores hverdag, bør spørgsmålet ”hvordan har du haft det i skolen i dag?” suppleres naturligt med ”hvordan har du haft det på internettet i dag?” Elevernes digitale liv er et tema der naturligt drøftes i det udvidede skole-hjemsamarbejde.

Hvordan vi griber ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning:

Ledelse og Personale

Mobning foregår i relationen mellem mennesker, derfor skal der, når mobning opstår, arbejdes med relationen og den kultur, hvori mobning sker. Det forebyggende kulturarbejde vægtes højt, og der arbejdes med klassetrivsel. Der arbejdes med opfølgning på tidligere indsatser samt effekten af disse. Der arbejdes ud fra værdierne om at skabe tryghed, struktur og forudsigelighed for den enkelte elev. Når der observeres en elev i mistrivsel, vil teamet omkring eleven arbejde pædagogisk med, at eleven kommer i trivsel. Der arbejdes forebyggende og pædagogisk i den samlede medarbejdergruppe med emner som trivsel, læring, mentalisering, gode læringsmiljøer samt supervision.

Hvad skal vi som skolen gøre, når mobning er opstået?

• Holde øje og hurtigt vurdere situationen
• Gribe ind
• Undersøge hvad problemerne skyldes
• Lave en handlingsplan
• Følge op
• Informere klassens elever og deres forældremyndighedsindehavere

Skolens ledelse og personale holder øje i hverdagen. Hvis vi hører om et problem med det psykiske undervisningsmiljø, vurderer vi om det skyldes mobning eller mobbelignende tilstande. Vurderingen skal ikke baseres på, om det er en enkelt elev, der bliver mobbet eller ikke. Den skal derimod kigge på klassen som en helhed og fastslå, om der foregår mobning eller lignende tilstande blandt eleverne. Skolen arbejder ud fra det fællesskabsorienterede mobbesyn, og ser derfor ikke kun mobning som et problem for et enkelt barn. Der besluttes i fællesskab, om der skal beskrives og iværksættes en handlingsplan. Denne revideres løbende efter behov. Elever, og forældre til elever, som enten direkte eller indirekte er berørt af akutte tiltag og indsatser i handlingsplanen bliver informeret om hvad det handler om. Formålet med informering er at både skole og forældre gør det, de kan for at bidrage til at ændre situationen og fordi det er vigtigt, at forældrene henvender sig til skolen, hvis de har oplysninger, som kan bruges til at justere planen. Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning eller lignende, løses problemerne fortsat på måder, vi finder hensigtsmæssige. Der kan afholdes samtaler med de implicerede elever og deres forældre, og der aftales i de respektive teams hvordan man vil arbejde med de enkelte tilfælde. Fællesskabet aktiveres for at sikre det ikke sker igen. Der vurderes individuelt om der er behov for at samarbejde med andre instanser herunder PPR eller Familieafdelingen.

Elever

Elevernes ansvar:

• Sig fra over for mobning.
• Bed om hjælp fra en voksen. Tal med dine lærere og pædagoger, skolens ledelse eller dine forældre hvis du selv bliver mobbet eller du tror andre er udsat for mobning
• Vis respekt og tolerance for menneskers forskellighed; der skal være plads til alle i klassefællesskabet.
• Lad være med at tage billeder eller dele billeder uden samtykke
• Del aldrig nøgenbilleder eller billeder med seksuelt indhold
• Tal ordentligt til hinanden, også på de sociale medier – man skriver kun noget, man også ville kunne sige ansigt til ansigt. Husk at det vi skriver nemt bliver misforstået
• Deltag aktivt klassens fællesskab og trivsel

Elevrådet involveres i arbejdet med at fremme trivsel på skolen. Der vil være elever på skolen, der ikke har mulighed for ovenstående. Her er forældrene barnets talerør.

Hvem involverer I, hvis I oplever mobning eller digital mobning?

Forældre

Hvis du oplever mobning i dit barns klasse, er det vigtigt, at du ved, at du kan være en vigtig medspiller i at få mobningen til at ophøre. Hvis du som forælder bliver opmærksom på, at der foregår mistrivsel eller mobning i dit barns klasse, skal du kontakte dit barns lærer/pædagog eller klassens kontaktforældre, som kan gå videre med problemerne. Personalet på skolen ved, hvordan jeres skole skal reagere, når du eller andre fortæller om problemer med mobning i en klasse. Forældrene spiller en stor rolle for klassens dynamik, og DCUM anbefaler, at forældrene samarbejder med skolen og hinanden, og drøfter, hvordan de bedre kan bidrage til at gøre klassens fællesskab positivt. Det er væsentligt, at der bliver sat ind med fællesskabsrettede aktiviteter, hvor der er fokus på en mere positiv måde at være sammen på, og hvor børnene lærer at være sammen om noget andet end at mobbe.

Der vurderes individuelt, om der er behov for at samarbejde med andre instanser herunder Skoleforvaltning, PPR, eksterne vejledere eller Familieafdelingen.

Hvordan kan ledelsen aktivt arbejde med at bekæmpe mobning og digital mobning?

De gode fællesskaber indgår i vision, mission og rammer samt tydeliggøres via de nærværende politikker på Rævebakkeskolen. Grundlaget for god skole er gode rammer for både børn og voksne. Eleverne laver trivselsundersøgelser hvert år, og medarbejderne udarbejder en skoleaftale. Begge gennemgås årligt og revideres via MED-udvalget, TRIO-gruppen, elevrådet og skolebestyrelsen.

Hvordan sikrer vi, at antimobbestrategien er synlig og kendt af alle på skolen?

Forankringen sker via vores pædagogiske udviklingsmøder på skolen. Ledelsen og MED-udvalget tager ansvaret for, at dette bliver udmøntet. Eleverne stemmer bliver hørt, anerkendt og inddraget både via det daglige liv på skolen samt ved det organiserede elevrådsarbejde. Antimobbestrategien gennemgås i MED-udvalget, skolebestyrelsen og der henvises til den via forældremøder på skolen.

Hvad gør vi, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

Dette håndteres i det professionelle samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Hvis man som forældre ikke oplever, den bliver håndteret som forventet, opfordrer vi til dialog og øget samarbejde. Det skal oplyses at I som forældre har mulighed for at klage, hvis skolen ikke løser det hensigtsmæssigt.

https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole/foraeldre/hvis-du-oensker-at-klage