Rævebakkeskolen har deres eget kor hold. På kor holdet er sammenhold, fællesskab, og musikken centrum, for gode oplevelser. I april 2025 har koret via Erasmus+ midler været på tur til vores venskabsskole i Hamm, Tyskland, Alfred-Delp schule. I forbindelse med turen har der været en masse forberedelse, forældremøde og øvning af sange, som koret skulle optræde med. Korets elever blev spurgt om de ville med på sådan tur i efteråret 2024, 14 elever meldte sig til, herefter indkaldte vi til forældremøde i januar 2025.
Turen startede mandag med egen bus og chauffør, og vi tog retur torsdag.
Mandag tog vi afsted fra skolen kl. 8:10, hvorefter første stop var Fleggaard, her fik de unge mennesker mulighed for at handle lidt sodavand, slik og chips, til hele turen. Vi ankom til aftensmads tid på vores hostel i Hamm. Godt trætte efter en lang rejsedag, gik vi tidligt i seng, så vi var klar til morgendagens lange program.
Tirsdag var den store dag for koret på turen til Hamm. Vi startede dagen med at være med til Alfred-Delps skolens yngste afsnits morgensang, de havde fælles sang, og fødselsdagshilsner, det var så heldigt at Mia, der havde fødselsdag i går, også blev hyldet. Herefter optrådte vi med tre sange, det blev taget flot i mod, og vores kor gav den fuld gas, virkelig en fed optræden set udefra, og som børnene stod der, kunne man se dem alle lyse. Herefter gik turen til den anden ende af byen hvor Alfred-Delps ældste afdeling ligger. Her var der planlagt sammenspil med de tyske elever på djember trommer med en meget engageret lærer, 45 min intens undervisning blev det til, med sjov, sved og en masse rytme. Efter den omgang stod den på fællesspisning i deres spisesal. I Frikvarteret spillede vi fodbold eller snakkede med de andre børn på skolen, de syntes også vi var spændende. Efter pausen optrådte deres store elever for os, med sange med en masse energi, og vi optrådte for dem med vores sange. Dagen sluttede med sammenspil i skolegården, mellem os og tyskerne, og de indlærte Djembe tromme slag blev fremvist for skolen, musik kan virkelig spille/bringe alle sammen, og frembringer en masse glæde hos alle. Tirsdagen sluttede med, at koret tog på restaurant, efter maden var der ikke meget batteri tilbage på vores elever, så det var nærmest direkte hjem og i seng.
Om onsdagen var vi inviteret til at spille med i en basketbold turnering, som blev afholdt på deres skole. Vores hold vandt turneringen, men det der var godt her, var at vi bidrog med spillere til to af deres hold, virkelig en fed oplevelse at vi havde unge med der bare var med på den ide. Onsdag aften var vi inviteret på pizza i deres træningshus, et hus de lærer deres unge at kunne bo alene, lave mad, gøre rent, vaske op og vaske gulv. Et meget spændende hus, med en masse muligheder.
Torsdag var hjemrejse dag, vi startede dog dagen på skolen med undervisning i udvalgte klasser, bagefter var der arrangeret forskellige lege i skolegården, det passede os fint, så fik ungerne rendt lidt af, inden den lange rejse hjem. Busturen var præget af ro, da vi havde taget nogle trætte unge mennesker med hjem, der havde oplevet en masse, og som havde været på ”udebane” i 4 dage.
Superfedt at være med koret i Hamm, det gør vi gerne igen, og vi er sikre på at de unge mennesker også er klar.
Tak til Erasmus+ for denne oplevelse
Koret optrådte med følgende numre:
Flyvende Faduma – Tobias Rahim
I morgen er der også en dag – Andreas Odbjerg
1000 farver – Rasmus Seebach