Majbrit Bissgård

Majbrit Bissgård

Familievejleder

ØJE FOR DET ALMINDELIGE I DET USÆDVANLIGE.

På Rævebakkeskolen tilbydes familievejledning som en del af skolens tilbud.

Formålet med familievejledning er støtte til forældre, plejeforældre og elever, således forældrerollen styrkes og igennem dialog og relation kan der skabes en bedre forståelse af eleven. Dette med henblik på udvikling og trivsel.

Der arbejdes ud fra skolens værdigrundlag og menneskesyn, der hedder ”Alle børn kan lære og blive så dygtige de kan”. Der sættes fokus på tryghedsrelationen og heri inddrages forældre, plejeforældre og nære personer i elevens liv.

Når problemer opstår, oplever vi ofte, at den negative historie fortælles og fokus forbliver der. Ud fra et narrativt perspektiv sættes der fokus på den gode fortælling og på de ressourcer eleven har og sammen med familien skabes et grundlag for elevens trivsel.

I et samtaleforløb med familien arbejdes der ud fra den tankegang, at ressourcerne skal findes i familien og hos eleven. Forældre/plejeforældre er dem, der kender deres barn bedst. Derfor er forældre/plejeforældre de vigtigste samarbejdspartnere i forhold til, at få deres barn og hele familien i trivsel. Som familievejleder bliver jeg den støttende part i en udvikling igennem dialog med familie/plejefamilie.

Der tilbydes:

  • Samtaleforløb med forældre/plejeforældre
  • Samtaleforløb med barnet
  • Samtaleforløb med hele familien
  • Vejledningsforløb i hjemmet
  • Flerfamilieforløb / netværk

Eksempler på temaer i et forløb med familier/plejefamilie kan være:

  • ”Vi har mange konflikter i hjemmet”
  • ”Mit barn hører ikke efter, hvad jeg siger”
  • ”Mit barn har angst, hvordan hjælper jeg mit barn”
  • ”Vi står i skilsmisse, hvordan hjælper vi bedst muligt vores barn?”
  • ”Hvilke krav, kan vi stille til vores barn?”
  • ”Mor eller far er psykisk syg, hvordan støtter vi barnet i, ikke at være den voksne?”
  • ”Hvordan kan vi snakke handicapforståelse med fokus på eleven/barnets potentiale?”

Jeg kan kontaktes på mail majbje@nyborg.dk eller på tlf. 61466092

Majbrit Bissgård, pædagog og familieterapeut/familievejleder