Funktionsklassen – et tilbud til børn med generelle udviklingsforstyrrelser i svær grad (infantil autisme, GUA, ASF)

Funktionsklassens elever

I Funktionsklassen går elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Det generelle for denne elevgruppe er, at eleverne har et øget behov for struktur, rammesætning, visualisering og forudsigelighed. Disse elever er qua deres diagnose ramt på deres evne til at indgå i et gensidigt samspil, deres evne til at kommunikere og deres adfærd. De har en tendens til emotionelle burnouts/angst. Deres kategorialtænkning afviger fra andres, og der skal i det professionelle arbejdes både med at forstå deres tænkning samt flytte deres måder at anskue verden på.

Klassens elever har alle brug for et ganske særligt undervisningstilbud, hvor alle læringsaktiviteter tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer.

Alle elever har eget klasselokale og har et større/mindre tilhørsforhold til en anden stamklasse på skolen. 

 

Målsætning for Funktionsklassen:

Målet for eleverne i Funktionsklassen er som for alle andre elever, at de bliver så dygtige, de kan.

Det betyder, at hver enkelt elev i Funktionsklassen skal støttes i at blive så selvstændig og selvhjulpen som overhovedet muligt, så eleven får mulighed for indflydelse på egen hverdag og mulighed for at påvirke omverdenen og agere aktivt i den.

 

Undervisningen i Funktionsklassen:

Børn med autisme kan, uanset deres intellektuelle evner i øvrigt, have en forsinket kognitiv udvikling i forhold til deres jævnaldrende. Det vil sige, at børn med autisme har vanskeligheder med overblik, planlægning, initiativ og det at omsætte erfaringer fra en situation til en anden. Eleverne kræver 1:1 støtte til både samvær, udvikling, undervisning, kommunikation og praktiske gøremål. Desuden kræver eleverne, at der i pædagogiske arbejde hele tiden vekslen mellem forståelse af barnets ståsted samt øget tydelighed om hvad der forventes af barnet.

For at nå disse mål, er der i Funktionsklassen fokus på læring indenfor disse 6 områder:

Sproglige og kommunikative kompetencer:

Sprog skaber kontakt og åbner mulighed for at påvirke andre og dermed også eget liv. Der findes mange former for sprog.

Arbejdet med kommunikative kompetencer i Funktionsklassen handler både om turtagning, fælles opmærksomhed, imitation, afstemning, brug af stemme, mimik, krop og forståelse af nonverbal og verbal kommunikation.

Arbejdet med alternativ og supplerende kommunikation er også en væsentlig del af arbejdet med eleverne.

 Relationer og sociale kompetencer:

Eleverne i Funktionsklassen har brug for støtte til udvikling af både relationer og sociale kompetencer og skal støttes i følelsen af livsduelighed.

I klassen arbejdes med imitation, nysgerrighed, aktiv deltagelse, tilknytning, afstemning og reaktion, alt sammen for at styrke eleverne i at blive så selvhjulpne og selvstændige som muligt.

 Sansning og sansemotorik:

Elever i funktionsklassen mærker ikke altid selv hvad, hvor og hvor meget stimuli, de har behov for/kan eksponeres for. Personalet er meget guidende og støttende i dette. Der arbejdes ud fra en tankegang om stimuli, pause, stimuli og pause. Funktionsklassen har for nogle elever skemalagt sansestimulering og har altid arbejdet med sanser med i alle dagens aktiviteter.

Sanser og bevægelser påvirker gensidigt hinanden, og stimulerer hjernen.

 Kognition:

Arbejdet med kognition handler om at genkende, at erkende og at forstå. I Funktionsklassen er der fokus på arbejde med opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Det betyder der sættes aktiviteter i gang der kræver fælles opmærksomhed, fokuseret opmærksomhed og at fastholde opmærksomheden, ligesom evnen til at genkende, fastholde og bearbejde informationer, oplevelser og indtryk vægtes.

Der arbejdes på meget forskellige niveauer. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer.

Selvkontrol:

Evnen til at tage initiativ og regulere egne handlinger efter andres er væsentlig, når det handler om at støtte eleverne i at blive så selvstændige og selvhjulpne som muligt. Det at kunne planlægge, udfører og justere, mærke egne behov og også at udskyde disse er også eksempler på arbejdet med selvkontrol. At sige til og fra hensigtsmæssigt, at mærke både egne og andres behov samt lade sig regulere af voksne.

 Færdigheder i dagligdagen:

Et led i at blive selvhjulpen er at kunne klare så mange ting i hverdagen som muligt. Det kan være påklædning, spisning, hygiejne, fagligt, navigere i det ukendte, selvregulering i sociale kontekster mm.

 

Meddelelsesbøger  – individuelle mål:

I samarbejde med forældrene laves individuelle meddelelsesbøger for alle elever.

Meddelelsesbogen skal belyse elevens kompetencer og udviklingspotentialer.

Meddelelsesbogen beskriver:

  • Status – Hvor er eleven nu?
  • Individuelle mål – Hvor skal eleven hen?
  • Opfølgning – Hvordan kommer eleven i mål og hvornår?

Meddelelsesbøgerne er styrende for det der foregår i klassen, både når eleven arbejder individuelt med én voksen, når eleven arbejder i mindre grupper og når hele klassen arbejder sammen.

 

Personale i Funktionsklassen

Da eleverne skal udfordres på mange områder, er personalet i Funktionsklassen sammensat af flere professioner:

  • pædagoger
  • pædagogisk assistent(er)

Herudover støttes klassens elever af skolens relevante lærere, terapeuter og  tale-kommunikationslærer.

Alle børn i klassen møder og samarbejder med alle voksne.

 

Hverdagen

I Funktionsklassen er struktur, forudsigelighed, gentagelser, rutiner, tid og ro væsentligt.

Klassen har et pædagogisk princip hedder:

Vi skaber meningsfulde øjeblikke … samt gentagelser med variation

Det er væsentligt med en stram struktur samtidig med, at det skal kunne være muligt at gribe det, der er i gang og det, der virker lige nu. Det handler i høj grad om en balance mellem struktur og fleksibilitet. Det ene må ikke ske på bekostning af det andet.

 

Pædagogisk retning

På Rævebakkeskolen er vi ikke optaget af én bestemt tilgang eller pædagogisk retning.

Men vi er optaget af:

  • at gøre det, der virker
  • at arbejde ressourcefokuseret og anerkendende

Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det, vi har erfaring med lykkes. Vi har fokus på elevens ressourcer og på, hvordan eleven får brugt disse mest hensigtsmæssigt.

Vi ser børnene, som de er, vi tager dem alvorligt som mennesker, og at vi møder dem som ligeværdige.

Hvis vi skulle nævne pædagogisk retninger som vi læner os op af i arbejdet med Funktionsklassens elever er det: KRAP og Low Arousal samt en miljøterapeutisk tilgang i form af beskyttelse, støtte, struktur, engagement og anerkendelse.

 

Klasselokaler:

Funktionsklassen har en bygning, der ligger for sig selv. I bygningen er der tre klasselokaler samt et fælleslokale. Derudover har klassen et klasselokale i vores Ungeafsnit. Vi har indrettet vore lokaler, så de passer til de enkelte elever og dennes aktiviteter. Klasselokalerne ser derfor meget forskellige ud. Elevens klasselokale er elevens ”safezone”, hvor man kan trække sig fra input og være i ro i behagelige omgivelser.

Et rum er indrettet så alle børn kan sidde sammen ved samme bord. I dette rum er også et lille køkken og et lille bord med aktiviteter. Der er også her, eleverne spiser.