Rævebakkeskolens læse – og kommunikationspolitik

På Rævebakkeskolen ser vi skriftsproget som kommunikation, og vi ser barnet som ”på vej” i sin skriftsproglige udvikling, allerede inden det starter i skole. Derfor møder vi barnet på det trin, hvor det er nået til i sin udvikling, og dette møde sker i læse-/skrivesammenhænge, der er meningsfulde for barnet. Det vil sige, at vi tilstræber at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer, nysgerrighed, interesser, og erfaringer.

Der er mange børn, der har mulighed for at lære at læse – både børn der går på specialskoleafdelingen – afdeling Lindholm og på specialklasseafdelingen – afdeling Skovpark.
Der vil være elever, der ikke bliver læsere i traditionel forstand, men der vil for alle elever blive arbejdet med kommunikation og skriftsprog gennem hele skoleforløbet. Forudsætninger for god læsekompetence kan også udvikles ved oplevelser, oplæsning, samtale og diskussion – og ikke nødvendigvis kun ved mere træning og undervisning i den tekniske side af læsningen.

Hvad er læsning?

Læsning er at sætte bogstavernes lyde sammen til ord.
Læseforståelse er at forstå de ord, du læser.

Læsning vil sige at opfatte og forstå indholdet af skrevne meddelelser.

Læsning er sprog. Læsning er ikke bare dét, at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er også et spørgsmål om at kunne forstå det, man læser.

Læsefærdighed består meget kort sagt af to elementer, dels

  • afkodning, genkendelse af de enkelte ord – det rent tekniske med at forbinde lyd og bogstav
  • sprogforståelse, hvor man danner forestillingsbilleder om indholdet ud fra de afkodede ord – at forstå det, der er skrevet

Når børn begynder i skolen, kan de som regel ikke afkode ret mange ord; men de har en sproglig bevidsthed og kan som oftest forstå talt sprog – og forstå skrevet sprog, hvis det bliver læst højt for dem.

På Rævebakkeskolen har vi et bredt syn på læsning. Den enkelte elevs litterære oplevelser kan være mangeartede og inspirerende uanset forudsætninger. Formidlingen af litteratur knytter sig ikke alene til elevens egen læsning – man kan læse med flere sanser. Oplevelse gennem oplæsning, elektroniske medier, film og drama har også stor betydning, og ”at læse med ørerne” er for nogle en god mulighed for at få kendskab til og oplevelser i litteraturens verden.

Alle børn kan lære “at læse” i en eller anden forstand – uanset funktionsniveau.

Det er vigtigt for os at styrke barnets læsekompetencer og at støtte den enkelte elev, der hvor han/hun befinder sig i sin læseudvikling, således at barnet hele tiden kan arbejde målrettet på at komme et skridt videre.

Som specialskole er vi underlagt Folkeskolens mål for læsning. Vores elever skal derfor leve op til danskfagets trinmål – så vidt det er muligt. Da vores elever udvikler sig forskelligt og med meget forskellig hastighed, vil der være elever på flere forskellige læseudviklingstrin i samme klasse. Der vil også være elever, der ikke når at kunne indbefattes af de trinmål, der er sat for læsning i folkeskolens mål for dansk.

Vi ønsker, at eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler og bevarer læselyst og læseglæde og vi arbejder målrettet i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, læsevejledere, terapeuter og forældre og følger elevens skriftsproglige progression tæt gennem hele skoleforløbet.

Forudsætninger for læsning

En vigtig del af elevens forudsætninger for læsning er den talesproglige udvikling. Denne er igen afhængig af elevens kognitive niveau og udvikling. Det at kunne skelne sproglyde, at rime og være opmærksom på korrekt udtale er vigtige forudsætninger for at lære sig at læse. Også andre sproglige forudsætninger som ordkendskab/-forståelse og sprogforståelse påvirker færdigheder i læsning.

Mål for læsning

Læseudvikling betegner læsefærdighedens udvikling

– fra de tidligste sproglige forudsætninger for læsning i førskolealderen (bl.a. opmærksomhed på sproget, leg med ord og rim og remser)

– over tilegnelse af færdigheder i at sammensætte bogstavlyde til ord, afkode ord, tilegnelse af begreber og forståelse af ord og sætninger i begynderlæsningen

– til avancerede læseteknikker og -strategier og effektiv læsning af mange forskellige typer af tekster.

Forudsætninger for læsning er ikke udelukkende af sproglig karakter. Læsning kræver i høj grad motivation og derfor også en del støtte og opmuntring i processen. Gode læsere ved, at teksten kan være interessant – at man kan lære noget nyt, eller man kan blive underholdt. De ved også, hvorfor de læser.

Flere af vores elever vil have ordblinde-lignende vanskeligheder pga. deres generelle kognitive vanskeligheder. For at afhjælpe nogle af de vanskeligheder, nogle elever kan have, er der mulighed for at benytte sig af forskellige IT-hjælpemidler og støtteprogrammer, hvis det er relevant. Det kan eksempelvis være programmet ”ViTre” (tale/oplæsning – skrivestøtte – scan og læs) eller forskellige apps til iPad.

Rævebakkeskolens læsepolitik tager udgangspunkt i skriftsproget som kommunikation, og derfor må arbejdet med læsning og skrivning foregå i meningsfulde sammenhænge. Eleverne er allerede i gang med deres læseudvikling, når de kan læse/genkende deres eget navn, og de ved, at det skrevne kan man sige.

Den store spredning i elevgruppens faglige og kognitive udvikling gør, at der ikke er tilknyttet bestemte mål for læseundervisningen på de enkelte klassetrin. Der udfærdiges en beskrivelse for hver enkelt elev, hvor personalet følger, tester, beskriver og støtter op om barnets skriftsproglige udvikling. Udviklingen af elevens skriftsproglige socialisering sker i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, læsevejledere og terapeuter. Dette skrives ind i elevplanen hvor der således opstilles mål for den individuelle læsefaglige udvikling. Som pejlemærker arbejdes der efter de fælles forenklede mål for dansk.

På specialskolen og i specialklassen er det vigtigt, at faget dansk indgår som delelement i en helhedsundervisning. Dette betyder, at danskaktiviteter – som læsning og skrivning – også indgår som et element i alle andre fag og undervisningsaktiviteter.

Vores formål er, at Rævebakkeskolens elever gennem hele deres liv får mulighed for og lyst til at hente inspiration og oplevelser i skriftsproget som grundlag for indsigt, viden, selvforståelse og personlig udvikling.

Kommunikation

I mødet med kommunikationssvage børn, hvor talen ikke er tilstrækkelig i kommunikationen med andre, kan alternativ kommunikation erstatte eller supplere talen.

På Rævebakkeskolen arbejder vi med at styrke, skabe og udvikle et kommunikativt miljø, som giver mening for alle elevers indlæring og sociale færdigheder. Ud fra den enkelte elevs behov tilrettelægges foranstaltninger med Alternativ Støttende Kommunikation (ASK).

Vi tror på at alle vores elever har noget at sige. Gennem et professionelt kommunikativt miljø får alle vores elever mulighed for at:

  • Forstå hvad der sker, før det sker
  • Vælge til og fra og være med til at påvirke sin omverden
  • Forvente at kunne forstå og blive forstået
  • Få adgang til det kommunikative fællesskab

Kommunikation og samspil med andre mennesker er en livsnødvendighed
Jo mere kommunikation, jo større sociale kompetencer

Handleplan

Vi arbejder på at opnå kontinuitet i læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Dette gøres ved at lave en målrettet indsats inden for flg. områder:

  • Kommunikation  –  det nonverbale, det at kunne blive forstået
  • Sproglig opmærksomhed
  • Begynderlæsning –  bogstav/lyd, afkodning, læseforståelse

Brug af materialer som:  ”Hop ombord”, ”Kommunikér på tryk 2” (Læsning med symboler), tegnediktat, lydbilledlæsning, lydrette bøger

  • Den fortsatte læsning

Der arbejdes gennem hele forløbet på det niveau, hvor den enkelte elev befinder sig.

Gennem hele skoleforløbet er der mulighed for at benytte forskellige dansk-faglige IT-programmer.

Evalueringsredsskaber og tests

På Rævebakkeskolen evalueres elevernes læseudvikling løbende for at give hver enkelt elev den optimale læseundervisning. Dette gøres ved:

  • At benytte sproglig screening i 0. klasse.
  • At anvende TRAS til bl.a. at screene for læseforudsætninger. Dette materiale benyttes på afdeling Lindholm i indskolingen og videre i skoleforløbet, så længe det er relevant
  • At alle lærere benytter de samme læseprøver (der er passende for elevens niveau), når der skal testes i bogstavkendskab, ordlæsning, sætningslæsning, stavning og tekstlæsning. Det vil være muligt at følge elevernes læseudvikling tæt igennem hele skoleforløbet, og der vil være en god overgang fra én klasse til den næste.
  • Test i skriftsproglig udvikling:
    Bogstavprøve 1-2
    Ordlæseprøve 1-2
    Sætningslæseprøve 1-2
    Staveprøve 1-3
    Tekstlæseprøver 1-8
    Materialet bruges på alle klassetrin 1-2 gange om året, så længe eleven er på et niveau, der dækkes af testen.
  • At alle klasser anvender samme evalueringsredskab til læsning, nemlig ”LUS” – et læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling skrider frem. Eleverne ”luses” 1-2 gange årligt af klassens lærere, og det fremgår af elevplanen, hvilket LUS-trin eleven befinder sig på. LUS benyttes på denne måde som en form for måleinstrument, der er synligt for såvel elev, lærere og forældre. Materialet anvendes på alle klassetrin, så længe eleven er på et niveau, der dækkes af ”LUS”.
  • De enkelte LUS-punkter er samlet i en PIXI-udgave, der indeholder facts om punkter, kendetegn ved fasen, forslag til bøger, der kan anvendes på dette trin, eksempler på, hvordan elevens videre læseudvikling kan foregå samt relevant litteratur for læreren.
  • At anvende CHIPS som generelt testmateriale for at afklare elevens kognitive udviklingstrin.

Der samarbejdes tæt om fremtidige foranstaltninger – klasseteam, tale-/kommunikationslærer, læsevejleder imellem.

Skole-hjem-samarbejde omkring læsning

Læsning er vi fælles om!

Det er vigtigt, at børnene bevarer lysten og motivationen til at læse.

Derfor forventer vi på Rævebakkeskolen, at forældrene støtter deres barn i at komme i gang med læsningen og motiverer barnet til fortsat at læse.

Forældrene er vigtige rollemodeller og medspillere, når det gælder om at støtte eleverne i deres læseudvikling. Det er skolens opgave at indgå i tæt samarbejde med hjemmet omkring læsning. Dette gøres ved:

  • At vi sammen drøfter barnets læseudvikling til skole-hjemsamtaler
  • At forældrene opfordres til at læse for og med deres barn derhjemme så ofte, det kan lade sig gøre – helst dagligt.
  • At forældrene informeres om skolens læsepolitik. Skolens læsevejleder deltager i skoleårets første forældremøde i indskolingsklasserne for at informere om dette og for at fortælle, på hvilken måde forældrene kan støtte deres barn med læsningen.
  • At forældre til alle nye børn får udleveret en folder om læsning med tips og gode råd om, hvordan man læser med og for sit barn og senere støtter det i læseudviklingen.

HUSK!

Ingen kan gøre alt –
men alle kan gøre noget!