AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Mange af skolens elever har ikke kun faglige indlæringsvanskeligheder men også AKT vanskeligheder. AKT-vanskelighederne kommer ikke nødvendigvis til udtryk i en udadreagerende adfærd, som ofte er den gængse opfattelse af AKT-problematikker.

Mange af eleverne har svært ved at indgå i en social relation, ofte fordi de har svært ved at aflæse kropsudtryk, ansigtsmimik og forstå den verbale kommunikation, således bliver kontakten til andre børn svær og adfærden uheldig og konfliktudløsende. Hvad der egentligt var ment fra barnets side som et ønske om kontakt til et andet barn, kan udløse mange misforståelser, og gøre at dét at indgå i sociale relationer og knytte venskaber ofte er meget svært for eleverne. Derfor består en stor del af læringen på skolen også i at undervise i ”sociale spilleregler” – f.eks. at aflæse kropssprog, holde behørig fysisk afstand til et andet menneske, håndtere vrede, kunne kende forskel på den kontakt, såvel fysisk som verbalt, man har til familierelationer, os som professionelle og fremmede. Der arbejdes rigtig meget med konflikthåndtering, således at eleverne lærer strategier til evt. at undgå en konflikt eller at komme bedst muligt ud af den.

For at kunne optimere trivslen for eleverne, er der f.eks. i frikvarterne mange gårdvagter, som er med til at sikre, at ”den frie leg” udspiller sig på en tryg og stabil måde. Fodbold er en helt central og meget vigtig frikvartersaktivitet, altid med flere personaler som deltager aktivt, og styrer aktiviteten, således det sikres, at store som små elever, og med hver deres kompetencer og problematikker, kan deltage og få et godt frikvarter. Idrætten er også her en fantastisk metode til at lære om regler og konflikthåndtering.

I forhold til håndtering af AKT benyttes pædagogiske udtryk som ”Indre og ydre styring”. Den ydre styring foregår således ofte ved at personalet er tæt på eleverne, forbereder eleverne, via ”dagens program”, på det som skal ske. Ligeledes arbejdes der med kontakter og ”sociale historier”, hvor eleverne øver sig på at erhverve sig en mere hensigtsmæssig adfærd ud fra lige netop det, som er svært for den enkelte. Skolens fundamentale grundsyn er at ”Barnet gør det bedste det kan” og derfor har brug for indre og ydre styring ud fra netop dets niveau. Den indre styring er med til, at barnet på dets niveau får indsigt i de mekanismer, der ofte er knyttet til ”tanke, følelse og handling”, således de i små doser kan erhverve sig mulighed for at handle anderledes. Metoden til at arbejde med den indre styring er ofte ved at møde eleven anerkendende, stille sokratiske/ åbne spørgsmål og sammen med eleven synliggøre andre handlemuligheder, som er mere hensigtsmæssige, for at kunne indgå i relationer.