Særlig tilrettelagt undervisning, STU, på Rævebakkeskolen

Hvad er den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse?

STU er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge, der har brug for en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. STU tilbydes unge mellem 16 og 25 år. En ung på STU undervises som minimum 840 timer årligt, hvilket svarer til 21 klokketimer i 40 uger.

Formålet med den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse

Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse skal være et springbræt til voksentilværelsen. Her skal det være muligt for unge med særlige behov at afprøve deres muligheder og færdigheder. Ungdomsuddannelsen planlægges individuelt ud fra de unges forudsætninger, behov og interesser. Det betyder at uddannelsestilbuddet vil være forskelligt fra ung til ung. Med den store variation der er i målgruppen, vil der være behov for forskelligartede uddannelsesforløb og forskelligartede uddannelsessteder.

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Den Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelse skal med andre ord understøtte de unge i at udvikle en voksenidentitet hvor de deltager, agere aktivt og påvirker deres omverden og dermed eget liv.

Det særlige ved STU-en på Rævebakkeskolen

Det Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelsesforløb, som Rævebakkeskolen tilbyder, henvender sig til unge med multiple funktionsnedsættelser. Det vil typisk være unge, der lever med bevægelsesvanskeligheder og sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer, ligesom de vil have kognitive funktionsnedsættelser, der bl.a. kan betyder intet eller oftest kun meget lidt verbalt sprog samt nedsat sprogforståelse.

Disse unge har alle brug for et ganske særligt undervisningstilbud, hvor alle læringsaktiviteter tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer.

Afdækningsforløb

Afdækning

Ungdomsuddannelsen tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges forudsætninger, behov og interesser. Den indledes med et 12 ugers forløb, hvor den unges potentialer og kompetencer afdækkes.

I afdækningsforløbet vil indgå afdækning af:

  • Sprog og kommunikative kompetencer
  • Relation og sociale kompetencer
  • Motorisk udvikling
  • Kognition
  • Selvkontrol
  • Færdigheder i dagligdagen

Uddannelsesplan

I forbindelse med afdækningsforløbet udarbejder Rævebakkeskolen i samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning, den unge og den unges forældre en individuel uddannelsesplan som beskriver målet med uddannelsen og hvordan uddannelsen skal forløbe.

Da uddannelsesplanen netop skal tage hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker, er det mulighed for at sammensætte uddannelsesplanen, så der tages hensyn til den unges behov for pleje og omsorg under uddannelsesforløbet.

Uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst 1 gang om året.

Individuelt tilrettelagt undervisning

Den individuelt tilrettelagte undervisning, der er beskrevet for den enkelte unge i uddannelsesplanen, vil på Rævebakkeskolen overordnet have fokus på mål og læring der tilskynder de unge til at blive så aktive, selvstændige og selvhjulpne som muligt.

Undervisningen vil typisk indeholder undervisningen i 5 områder:

  • Sprog og kommunikation
  • Sociale færdigheder og kompetencer
  • Motorisk træning og sansestimulering
  • Afklaringsforløb i forbindelse med fremtidig botilbud, evt. med praktik
  • Afklaringsforløb i forbindelse med fremtidig beskæftigelse, evt. med praktik

Portfolio / Kommunikationspas

Undervejs i den Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse udarbejdelse i samarbejde med den unge og den unges forældre en digital portfolio / kommunikationspas, der har fokus på:

  • den unges personlige fortælling
  • portræt af den unges kommunikative færdigheder
  • skildring af den unges interesser, færdigheder og kompetencer

Afslutning af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse

Samtale

Umiddelbart efter ungdomsuddannelse er afsluttet indkaldes den unge og den unges forældre til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet samt om hvilke fremtidsplaner den unge har efter den gennemførte ungdomsuddannelse.

Kompetencepapir

Efter afslutningssamtalen udarbejdes et kompetencepapir, som bevis for at den unge har gennemført uddannelsen. Kompetencepapiret skal indeholde en beskrivelse af de kompetencer den unge har opnået, samt en vurdering af om den unge har nået målene for hele uddannelsen samt for de enkelte dele.

Værdigrundlag og pædagogisk retningUngdomsuddannelsen vil være en del af Rævebakkeskolen og derfor også en del af skolens værdigrundlag.

På Rævebakkeskolen er glæde, læring og trivsel i højsæde. Rævebakkeskolen er præget af en høj faglighed med innovativ tilgang. På skolen arbejdes i tydelige og trygge rammer, der danner grundlag for anerkendende og tillidsfulde relationer mellem børn, unge og voksne.

På Rævebakkeskolen er vi ikke optaget af at tilkende os én bestemt pædagogisk retningen, men vi er optaget at at gøre det der virker og at arbejde ressourcefokuseret og anerkendende.

Vi tager med andre ord udgangspunkt i det der lykkes. Vi har fokus på de unges ressourcer og på hvordan de unge får disse i spil hensigtsmæssigt. Vi ser de unge som de er, vi tager dem alvorligt som mennesker og vi møder dem ligeværdigt.

Lovgrundlag for STU på Rævebakkeskolen

Lov nr. 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr. 468 af 29. maj 2012 og lov nr. 612 af 12. juni 2013.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25361

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 2013:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158171

Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 2011

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139222&exp=1