BONUSKLASSEN – ET TILBUD TIL ELEVER MED MULTIPLE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

Bonusklassens elever

I Bonusklassen går elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Elever i Bonusklassen har alle multiple funktionsnedsættelser, det betyder at de lever med bevægevanskeligheder og sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer, ligesom de har kognitive funktionsnedsættelser, der bl.a. kan betyder intet eller oftest kun meget lidt verbalt sprog samt nedsat sprogforståelse.

Nogle elever har herudover også en diagnose, der kræver, de er under konstant opsyn.

Klassens elever har alle brug for et ganske særligt undervisningstilbud, hvor alle læringsaktiviteter tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer.

Målsætning for Bonusklassen

Målet for eleverne i Bonusklassen er som for alle andre elever, at de bliver så dygtige, de kan.

Det betyder, at hver enkelt elev i bonusklassen skal støttes i at blive så selvstændig og selvhjulpen som overhovedet muligt, så eleven får mulighed for indflydelse på egen hverdag og mulighed for at påvirke omverdenen og agere aktivt i den.

Undervisningen i Bonusklassen

For at nå dette mål, er der i Bonusklassen fokus på læring indenfor disse 7 områder:

Sprog og kommunikative kompetencer:

Sprog skaber kontakt og åbner mulighed for at påvirke andre og dermed også eget liv. Der findes mange former for sprog. Eleverne i Bonusklassen kommunikerer også, selvom de ikke har et funktionelt talesprog. De har samme grundlæggende behov for at skabe relationer og deltage i fælles aktiviteter som andre, men deres kommunikation kan se anderledes ud.

Arbejdet med kommunikative kompetencer i Bonusklassen handler både om turtagning, fælles opmærksomhed, imitation, afstemning, brug af stemme, mimik, krop og forståelse af nonverval og verbal kommunikation.

Arbejdet med alternativ og supplerende kommunikation er også en væsentlig del af arbejdet med eleverne.

Relation og sociale kompetencer:

Eleverne i bonusklassen har brug for støtte til udvikling af relationer og sociale kompetencer.

I klassen arbejdes med imitation, nysgerrighed, aktiv deltagelse, tilknytning, afstemning og reaktion, alt sammen for at styrke eleverne i at blive så selvhjulpne og selvstændige som muligt.

Leg spiller også en væsentlig rolle. Det gælder både planlagte lege som øvelseslege, rollelege og regelstyrede lege og spontane lege, hvor eleven følger egne initiativer.

Sansning, syn og sansemotorik:

Bonusklasse eleverne er ikke selv i stand til at opsøge sanseoplevelser, derfor skal de i skolen tilbydes så mange sansestimuli som muligt. Bonusklassen har skemalagt sansestimulering og har altid arbejdet med sanser med i alle dagens aktiviteter.

Sanser og bevægelser påvirker gensidigt hinanden, og stimulerer hjernen.

Grov- og finmotorik:

Den motoriske udvikling er et basalt område i Bonusklassens hverdag. En del elever er kørestolsbrugere og har brug for en særlig målrettet indsats. Grovmotorikken handler om bevægelser, hvor de store muskelgrupper bruges. Det kan være at sparke, holde hovedet, rulle, sidde, kravle, krybe, stå og gå. Mens finmotorikken handler om bevægelser, hvor de små muskelgrupper bruges. Det kan være at gribe, føre hånd til mund, slippe, kaste, bruge pincetgreb og andre greb, tegnefærdighed og bygge klodser) Brug af personlige hjælpemidler, gå- og ståstativer, skinner eller andet.

Kognition:

Arbejdet med kognition handler om at genkende, at erkende og at forstå. I Bonusklassen er der fokus på arbejde med opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Det betyder der sættes aktiviteter i gang der kræver fælles opmærksomhed, fokuseret opmærksomhed og at fastholde opmærksomheden, ligesom evnen til at genkende, fastholde og bearbejde informationer, oplevelser og indtryk vægtes.

Selvkontrol:

Evnen til at tage initiativ og regulere egne handlinger efter andres er væsentlig, når det handler om at støtte eleverne i at blive så selvstændige og selvhjulpne som muligt. Det at kunne planlægge, udfører og justere, mærke egne behov og også at udskyde disse er også eksempler på arbejdet med selvkontrol.

Færdigheder i dagligdagen:

Et led i at blive selvhjulpen er at kunne klare så mange ting i hverdagen som muligt, det kan være påklædning, spisning, hygiejne, borddækning m.m.

Elevplaner – individuelle mål

I samarbejde med forældrene laves individuelle elevplaner for alle elever.

Elevplanen skal belyse elevens kompetencer og udviklingspotentialer.

Elevplanen beskriver:

  • Status – Hvor er eleven nu?
  • Individuelle mål – Hvor skal eleven hen?
  • Opfølgning – Hvordan kommer eleven i mål og hvornår?

Elevplanerne er styrende for det der foregår i klassen, både når eleven arbejder individuelt med én voksen, når eleven arbejder i mindre grupper og når hele klassen arbejder sammen.

Årsplan og ugeplan

Bonusklassens årsplan beskriver for hver måned et overordnet emne, mens ugeplanen beskriver et tema for hver af ugens 5 dage.

Målet for arbejdet med de aktiviteter, der er beskrevet i årsplan og ugeplan er stadig for den enkelte elev de mål, der er beskrevet i elevens elevplan.

Personale i Bonusklassen

Da eleverne skal udfordres på mange områder er personalet i Bonusklassen sammensat af flere professioner:

  • lærer
  • pædagog
  • pædagogiske medhjælpere
  • fysioterapeut
  • ergoterapeut

Herudover støttes klassens elever af skolens tale-kommunikationslærer.

Alle børn i klassen møder og samarbejder med alle voksne.

Kontaktpersoner

Hver elev har en kontaktperson.

Denne person er barnets ambassadør, dvs. det er den der har det overordnede blik, den største viden om barnet, den tætte forældrekontakt, kontakt til eksterne eksperter, tjek på hjælpemidler, medicin eller andet.

Normering – tilpasset klassens aktiviteter

Normeringen i klassen er ikke den samme over hele dagen eller hele ugen, den er nemlig tilpasset klassens aktiviteter. Men som gennemsnit er normeringen under 2 elever pr. voksen.

Dagen er tilrettelagt, så eleverne altid vil være under opsyn, dvs. ingen elever er på noget tidspunkt alene.

Hverdagen

I Bonusklassen er struktur, forudsigelighed, gentagelser, rutiner, tid og ro væsentligt.

Klassen har et pædagogisk princip hedder:

Vi skaber meningsfulde øjeblikke …  samt gentagelser med variation

Det er væsentligt med en stram struktur samtidig med det skal kunne være muligt at gribe det der er i gang og det, der virker lige nu. Det handler i høj grad om en balance mellem struktur og flexibilitet. Det ene må ikke ske på bekostning af det andet.

Pædagogisk retning

På Rævebakkeskolen er vi ikke optaget af én bestemt tilgang eller pædagogisk retning.

Men vi er optaget af:

  • at gøre det, der virker
  • at arbejde ressourcefokuseret og anerkendende

Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det vi har erfaring med lykkes. Vi har fokus på elevens ressourcer og på, hvordan eleven får brugt disse mest hensigtsmæssigt.

Vi ser børnene, som de er, vi tager dem alvorligt som mennesker, og at vi møder dem som ligeværdige.

Hvis vi skulle nævne pædagogisk retninger som vi læner os op af i arbejdet med Bonusklassens elever er det: KRAP, Aktiv læring og Marte Meo

Klasselokaler

Bonusklassen har tre klasselokaler, der alle lokaler er forsynet med rumlifte.

Vi har indrettet vore lokaler så de passer til både børn og aktiviteter.

Et rum er indrettet så alle børn kan sidde sammen ved samme bord. I dette rum er også et lille køkken samt reoler med bøger, legetøj og materialer til læring. Her samles eleverne til morgensamling og andre fælles aktiviteter. Der er også her vi spiser.

Et andet rum er indrettet med kuglebad, måtter, puder, mulighed for at hænge gynger op m.m. Det er fx. her eleverne arbejder med motorik.

Det sidste rum er et snoezelrum, der giver mulighed for afslapning, sanseoplevelser og fordybelse.

Udeareal

Umiddelbart i tilknytning til Bonusklassens lokaler er der en lille beskyttet skolegård med legeplads der er indrettet til aktiviteter for klassens børn. Her er bl.a. gynge, et sørøverskib med bevægelse, klatrestativ, legehus med lydaktiviteter og overdække med lift, hvor der kan hænges gynger, hængekøjer eller andet.

Rævebakkeskolen: Terapitilbuddet i bonusklassen

I klassen er der ansat en fysioterapeut og en ergoterapeut.

Terapeuternes opgave er det, der hedder undervisningsrelateret terapi. Dette betyder, at det daglige terapeutiske arbejde er rettet mod at understøtte elevens forudsætning for læring og bedre elevernes evner til at indgå i og få udbytte af undervisningen. Den terapeutiske intervention foregår oftest i klasserne som en del af det tværfaglige samarbejde og for bedst muligt at integrere aktiviteterne i elevens dagligdag.

Dog kan terapien også udmønte sig i andre former for terapi eks. på hold og individuelt, alt efter elevens behov.
Terapeuterne er en del af klassens helhedsarbejde, dvs. i et tæt samarbejde lærer og pædagogisk personale for at sikre en sammenhæng i hele det pædagogiske tilbud til eleven.

I et tæt samarbejde med klassens øvrige personale med udgangspunkt i elevens ressourcer og begrænsninger, iværksættes den undervisningsrelaterede terapi.

Med udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov medvirker terapien til alsidig personlig udvikling ved

  • At udfordre til og skabe rammer for bevægelse, leg og andre aktiviteter
  • At støtte elevens motoriske udvikling, sociale og samarbejdsmæssige kompetencer
  • At fremme elevens læring, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksform

Terapeuterne er ansat under Folkeskoleloven og varetager ikke behandling. For elever der har behov for behandling/træning under sundhedsloven eller serviceloven henvises til børneterapeuterne i hjemkommunen.

Sundhedsloven §140 og §140a omfatter genoptræning og vederlagsfri fysioterapi.

Serviceloven §11 og §44/86 omfatter undersøgelse, rådgivning, behandling samt vedligeholdende og forebyggende træning.